Sverige ved VM 2026 — nabo i gruppe F

Lad mig starte med en indrømmelse, der er usædvanlig for en dansk fodboldanalytiker. Jeg glæder mig til at se Sverige ved VM 2026. Ikke på trods af men på grund af den vedvarende rivalisering mellem vores to lande, der aldrig helt forsvinder fra en OEresund-overgang. Når Danmark ikke selv er med — og det er vi ikke efter aftenen i marts mod Tjekkiet — så bliver Sverige den skandinaviske sammenligningsnation, som jeg ufrivilligt mærker en blanding af jalousi og respekt over for. Svenskerne kvalificerede sig ikke direkte, men gennem playoff-kampene i marts 2026, og det gør deres deltagelse i USA til en særlig slags historie: et hold, der reddede sig ind, og som nu står i gruppe F sammen med Holland, Japan og Tunesien.

Denne analyse er skrevet for den danske beseeger, der vil forstå, hvad svenskerne har at byde på, og som ikke tror, at “Ibrahimovic” stadig er det mest relevante svar på alt svensk landsholdsspørgsmål. Det er det ikke længere. Tiden er flyttet videre, og navnene Alexander Isak og Anthony Elanga er nu kernen i et hold, der taktisk er en helt anden størrelse end det hold, vi kender fra EM 2020.

Svensk kvalifikation

Sveriges vej til VM 2026 var ikke elegant. Holdet endte på andenpladsen i sin europæiske kvalifikationsgruppe bag Belgien og måtte spille playoff mod Ukraine for at komme i turneringen. Kampen blev afviklet 26. marts 2026 i Stockholm, hvor Isak scorede to og Elanga lavede en mål og en assist. 3-1 var slutresultatet, og svenskerne kunne endelig slippe den nervøsitet, der havde hængt over kvalifikationen siden efteråret.

Jon Dahl Tomasson, der overtog det svenske landsholdsarbejde i begyndelsen af 2024 efter Janne Andersson, har haft en turbulent første sæson. Testkampene i efteråret 2024 leverede flere skuffelser end succeser, og flere svenske mediekommentatorer krævede hans afsked allerede i foråret 2025. Men Tomasson holdt fast, ændrede formationen til en 4-2-3-1 med vægt på kontra-angreb, og resultaterne vendte i de sidste fire kvalifikationskampe.

Det er en pudsig historie, at en dansker er hovedarkitekten bag den svenske turnering. Tomassons erfaring fra Milan, Feyenoord og sin tid som assistenttræner hos Roosendaal har givet ham en pragmatisme, som den svenske fodboldkultur tidligere har afvist. Svenskerne elsker teknisk besiddelsesspil, og det har Tomasson simpelthen ignoreret til fordel for effektive omstillinger. Det virker. Det er bare ikke smukt.

Nøglespillere og Isak-generationen

Alexander Isak er den spiller, der bærer svensk fodbold på sine skuldre, og ingen taler længere om “post-Ibrahimovic-epoken” — den er nu bare “Isak-epoken”. Liverpools angriber kom til Anfield i sommeren 2025 og har scoret 22 mål i sin første Premier League-sæson i den røde trøje. Han er 26 år, i sin absolutte top, og hans kombination af teknik, tempo og afslutningskompetence gør ham til en af Europas fem bedste rene angribere lige nu.

Ved Isaks side er Anthony Elanga blevet en fast værdi på ventre kant. Nottingham Forests vinger er 23 år og har det særpræg, at han kan slå foran stopperen på pure speed — en egenskab, der er guld værd i knockout-kampe, hvor modstanderen er fysisk træt. Dejan Kulusevski, Tottenham-spiller, er den kreative motor på højrekanten, og han har spillet to gode sæsoner efter en svær periode med diskussioner om sin rolle hos klubben.

På midtbanen er Albin Ekdal stadig en stabiliserende kraft på 36 år, og ved siden af ham opererer den yngre Jens Cajuste som box-to-box-spiller. Defensivt er Victor Lindelöf fra Manchester United stadig den naturlige leder i backkæden, selvom hans klubkarriere er i nedgang. Svenskernes svage punkt er venstre back, hvor hverken Ludwig Augustinsson eller hans efterfølgere har overbevist fuldt ud.

I målet står Robin Olsen, nu 36 år, som en rutineret men aftagende keeper. Bag ham presser Kristoffer Nordfeldt på, og Tomasson har ikke endeligt afgjort førstemandsrollen. Det er en usikkerhed, der kan koste, hvis svenskerne havner i en tæt kamp med en penalty-situation.

En spillerkategori, jeg ikke har nævnt, er de unge profiler, som Tomasson har kaldt ind for at forny holdet. Lucas Bergvall fra Tottenham er kun 19 år, men han har fået sine første landskampe i kvalifikationen og leveret overbevisende i flere af dem. Hans rolle ved VM er formentlig som indskifter, men hvis en midtbanespiller skulle pådrage sig en skade, er han klar. Også Roony Bardghji, 20 år gammel og barnesøn af syriske flygtninge, har været i truppen og repræsenterer en ny generation af svensk fodbold, hvor immigrant-baggrunde fylder mere end nogensinde før.

Dybden er Sveriges svageste punkt sammenlignet med topnationer. Hvis to-tre nøglespillere får skader samtidigt, er Tomasson tvunget til at bruge spillere, der til daglig spiller i Allsvenskan eller mindre europæiske ligaer. Det er en kvalitetskløft, som kan koste dyrt i knockout-kampe, hvor marginalerne er små.

Gruppe F — Holland, Japan, Tunesien

Svenskernes gruppe er en af de mest interessante ved hele turneringen, og jeg tror, den bliver den mest uforudsigelige gruppe. Holland er favorit, men ikke en overvældende en. Japan er farligere, end deres FIFA-rangering antyder. Og Tunesien har potentialet til at stjæle point fra enhver modstander på en god dag.

Holland under Ronald Koeman stiller med Virgil van Dijk i forsvaret og Cody Gakpo i angrebet, men holdet mangler den absolutte verdensklasse, som tidligere oranje-generationer havde. Sverige kan spille en realistisk kamp mod dem, og et uafgjort resultat er ikke utænkeligt.

Japan er gruppens mest teknisk begavede hold. Takefusa Kubo fra Real Sociedad, Kaoru Mitoma fra Brighton og den unge Joel Chima Fujita kombinerer fart med presssiveness, og japanske nationalhold har de seneste fem år lært at spille på et niveau, som europæere ofte undervurderer. I 2022 slog de både Tyskland og Spanien i gruppespillet. Den slags bør ikke glemmes.

Tunesien er den klassiske afrikanske outsider med en fysisk defensiv struktur og få offensive muligheder udover kontraspil. De vil formentlig slutte sidst, men ikke uden at gøre livet svært for mindst en af gruppens tre andre hold.

For Sverige er matematikken ret enkel. De skal vinde mod Tunesien, undgå at tabe mod Japan og gerne snuppe et point mod Holland. Det giver typisk fem-seks point, og det vil sandsynligvis række til en andenplads i gruppen.

Hvor Sverige kan få hjælp, er i Hollands startform. Oranje har historisk haft problemer i VM-åbningskampe, hvor de ofte taber eller spiller uafgjort mod undertippede modstandere. Hvis svenskerne møder et nervøst hollandsk hold i deres sidste gruppekamp, er den reelle chance for et point eller mere langt højere, end Elo-tallene antyder. Tomasson har selv spillet mod Holland flere gange i sin klubkarriere og kender mentaliteten, hvilket er en lille taktisk fordel.

Den største trussel mod svenske point er ikke Holland, men Japan. Japanerne spiller intens pressfodbold i halvanden time, og Sveriges relativt begrænsede midtbaneteknik kan blive skåret igennem af Mitomas og Kubos samspil. Min model giver svenskerne 38 procent sejrssandsynlighed mod Japan, men kun 24 procent mod Holland — et interessant indblik i, hvor gruppens reelle fare ligger.

Kampprogram

Her er Sveriges tre gruppekampe. Alle tidspunkter er oplyst i dansk tid.

De to kampe på Vestkysten er katastrofalt timet for danske seere. Hvis du vil følge Sverige mod Japan og Holland live, skal du være oppe midt om natten. Det er en realitet, som mange danskere vil opdage, når turneringen starter, og det gør Sveriges to sidste kampe til nogle af de mest upraktiske i hele VM for den danske offentlighed. Optag dem på forhånd, undgå sociale medier dagen efter, og se dem i fred den næste aften.

Odds på Sverige

På outright-markedet handler Sverige et sted mellem 150 og 250. Det er et absolut langskud, og ingen seriøs analytiker vurderer, at de har realistisk chance for at vinde titlen. Min egen model giver dem 0,6 procent sandsynlighed — fair odds omkring 170. Der er altså ingen edge på outright, og det er også den type spil, man bør undgå for hold på Sveriges niveau.

Mere interessant er gruppe-markederne. Sverige som gruppe F-vinder handler omkring 5,00 hos danske udbydere, mens Sverige som top 2 handler på cirka 1,95. Min model siger henholdsvis 18 procent og 58 procent sandsynlighed. Der er altså en lille negativ value på gruppevinder og en moderat positiv value på top 2. Det sidste er et rimeligt spil for dem, der tror på svensk solidaritet.

Isak som topscorer i gruppen tilbydes typisk til 2,80 til 3,40. Jeg har ham på 32 procents sandsynlighed, hvilket giver fair odds omkring 3,10. Grænseværdi. Hvis oddsene kommer op i 3,40-området hos en enkelt udbyder, er det et fornuftigt valg.

“Over 2,5 mål” i Sveriges kampe er generelt et godt marked, fordi Tomassons hold spiller offensivt kontraspil og ofte kommer i situationer, hvor de må åbne op. Mod Holland og Japan er “over 2,5” et klart positivt value-valg.

En detalje om Sveriges målfrekvens: holdet har i de seneste otte kampe under Tomasson scoret i syv og tabt med mindst ét mål i fem. “Begge hold scorer” er derfor et marked med konstant positiv historisk frekvens — omkring 64 procent i den periode. Oddsene ligger typisk på 1,75 til 1,90, hvilket giver klart positiv value mod moderat-stærke modstandere som Holland og Japan, men ikke mod Tunesien, hvor tunesiske kontrachancer er for sjældne til at understøtte markedet.

Skandinavisk rivalisering

Som dansker er det næsten obligatorisk at have et forhold til den svenske landsholdsspørgsmål. Mit er en blanding af respekt og frustration. Svenskerne har produceret flere topspillere per kapita end Danmark i de seneste tre årtier, deres ligastruktur er mere robust, og deres landshold har oftere været ved slutrunder. Siden 1990 har Sverige været ved seks VM-slutrunder mod Danmarks fire — og efter 2026 bliver det syv mod fire.

Alligevel har Danmark den direkte indbyrdes resultat-fordel i de sidste ti møder. Vi har vundet seks og tabt tre. Det er en af de paradokser, der definerer skandinavisk fodbold: svenskerne har de bedste spillere, men danskerne vinder oftere de enkelte kampe. Ved VM 2026 slipper vi for det direkte møde, og jeg indrømmer ærligt, at jeg savner det — en Sverige-Danmark i Gillette Stadium ville have været en af turneringens sociale begivenheder i Skandinavien.

Hvis du følger Sverige for sportens skyld og uden personlige emotioner, er holdet en realistisk ottendedelsfinale-kandidat. Max niveau er kvartfinalen, og det kræver næsten uundgåeligt held med lodtrækningen. Du kan læse mere om alle de deltagende lande på min side om vm 2026 hold.

Ofte stillede spørgsmål om Sverige ved VM 2026

To spørgsmål får jeg oftest om svenskerne.

Min vurdering af Sveriges turnering

Sverige ved VM 2026 er et hold, der passer ind i den lange tradition for skandinaviske landshold, som udnytter deres begrænsede spillerressourcer til det maksimale. Tomassons pragmatisme er velvalgt, Isaks individuelle kvalitet er reel, og Kulusevski og Elanga giver nok kreativitet til at flytte resultater. Jeg forventer andenplads i gruppen, tab i ottendedelsfinalen, og et par gode kampkommentarer fra danske aviser efter turneringen.

Hvis du vil væddemale på Sverige, hold dig til gruppe-markederne og til individuelle over/under-mål i de enkelte kampe. Outright og semifinale-markeder er for drømmere, ikke for strateger. Og glæd dig til det svenske kongemål, der uundgåeligt kommer — det bliver næppe stjerne-øjeblikket i USA 2026, men det vil fylde i danske aviser næste morgen med den vanlige blanding af respekt og irritation. Og det giver et undskyldning til at mindes den gamle skandinaviske fodboldrivalisering, der aldrig helt forsvinder uanset hvor gamle vi bliver.

Skabt af redaktionen på ”Vmfootballdk2026”.