Alle landshold ved VM i fodbold 2026

Da FIFA i 2017 besluttede at udvide VM til 48 hold, var min første reaktion skepsis. For mange hold ville udvande niveauet, tænkte jeg. I dag — efter at have analyseret kvalifikationen for VM 2026 fra den første kamp til den sidste playoff-pennefinale — er jeg mindre skeptisk. 48 hold betyder mere fodbold, flere historier og flere muligheder for outsidere til at sætte aftryk. Det betyder også, at jeg på denne side skal gennemgå mere end nogensinde før. 48 hold er dobbelt så mange som i 1994. Det er sekskant mange, jeg husker fra min barndom i 90’erne. Og det er omkring 1000 spillere, der alle drømmer om den samme ting.

Den her side er et systematisk opslag over alle de 48 hold, der deltager i VM 2026. Jeg går i dybden med topfavoritterne, udfordrerne lige nedenunder, outsiderne med potentiale, debutanterne og de nordiske hold, der har særlig interesse for et dansk publikum. Til sidst ser jeg på de største fraværende hold — dem, der ikke kom med, og hvorfor det er værd at kende deres historie også.

For hver kategori forsøger jeg at give dig mere end “her er holdets stjerner og her er deres gruppe”. Jeg vil gerne give dig en følelse af, hvordan hvert hold spiller, hvad deres styrker og svagheder er, og hvordan de realistisk kan præstere i turneringen. Det er den form for indsigt, jeg selv bruger i min dækning af kvalifikationerne, og det er det mindste, en systematisk oversigt over vm 2026 hold bør indeholde.

For klarhed: jeg bruger “FIFA-ranking” som en indikator, men ikke som autoritet. Ranking-systemet har velkendte svagheder, og nogle hold er bedre eller dårligere end deres ranking antyder. Jeg bruger også markedsodds på outright-vinderen som en supplerende vurdering, fordi markedet samler information fra alle sider.

Alle 48 hold og deres grupper

Første gang jeg så hele listen af 48 kvalificerede hold på tryk, sad jeg med en kop kaffe og talte. Jeg talte ikke bare hold — jeg talte UEFA-medlemmer, CONMEBOL-lande, afrikanske nationer og debutanter, for jeg ville forstå balancen. Fordelingen viste sig sådan her: 16 hold fra UEFA (Europa), 9 fra CAF (Afrika), 8 fra AFC (Asien), 6 fra CONMEBOL (Sydamerika), 6 fra CONCACAF (Nord- og Centralamerika) plus tre værtslande, 1 fra OFC (Oceanien), og 2 fra interkontinental playoff. Det er den bredeste geografiske dækning i VM-historien.

Her er den komplette gruppeliste, så du kan orientere dig. Gruppe A: Mexico, Sydafrika, Sydkorea, Tjekkiet. Gruppe B: Canada, Bosnien-Hercegovina, Qatar, Schweiz. Gruppe C: Brasilien, Marokko, Haiti, Skotland. Gruppe D: USA, Paraguay, Australien, Tyrkiet. Gruppe E: Tyskland, Curaçao, Elfenbenskysten, Ecuador. Gruppe F: Nederlandene, Japan, Sverige, Tunesien. Gruppe G: Belgien, Egypten, Iran, New Zealand. Gruppe H: Spanien, Kap Verde, Saudi-Arabien, Uruguay. Gruppe I: Frankrig, Senegal, Irak, Norge. Gruppe J: Argentina, Algeriet, Østrig, Jordan. Gruppe K: Portugal, DR Congo, Usbekistan, Colombia. Gruppe L: England, Kroatien, Ghana, Panama.

Tolv grupper, fire hold per gruppe, og hvert hold spiller tre gruppekampe. Det er 72 gruppekampe før en eneste knockout-kamp. Til sammenligning spillede vi 48 gruppekampe i 2022. Den udvidede gruppefase giver hvert hold to til tre kampe minimum — også outsidere som Curaçao og Haiti får garanteret tre kampe mod topmodstandere, hvilket er en enestående oplevelse for deres fodbold-udvikling.

Lad mig pege på nogle observationer om grupperne, som ikke altid er åbenlyse. Gruppe C er dødens gruppe i mine øjne, ikke fordi alle fire hold er top-10, men fordi variation og intensitet kombineret gør hver kamp uforudsigelig. Brasilien er favorit, men Marokko er en semifinaliste fra 2022, Skotland er taktisk disciplineret, og Haiti er en joker med offensiv kvalitet fra Ligue 1-baserede spillere.

Gruppe F er interessant på en anden måde. Nederlandene er favorit, men Japan, Sverige og Tunesien er alle hold, der har kapacitet til at slå topnationer. Det er en gruppe, hvor jeg forventer mindst én overraskelse, og jeg holder særligt øje med Sverige, fordi deres unge generation omkring Alexander Isak er kommet i perfekt form til turneringen.

Gruppe I er dansk fokus, fordi Norge spiller der. Frankrig er storfavorit, og Senegal er den mest oplagte udfordrer til andenpladsen. Norge er outsider, men Haaland er en wildcard, der kan ændre alt. Irak er papiraftoutsideren, men irakisk fodbold har en tradition for at overraske i slutrunder.

Gruppe J er Argentinas gruppe, og de bør gå igennem komfortabelt. Østrig er den interessante udfordrer, og Jordan som debutant er nysgerrigt at følge. Algeriet er et hold med kvalitet, men varierende form, og de kan være farlige på en god dag.

Gruppe K har Portugal som favorit, men Colombia er det interessante mellemste hold. Colombias generation omkring Luis Díaz er i god form, og de kan sagtens slå Portugal på en god dag. Usbekistan og DR Congo er begge udfordrende outsidere.

Gruppe L er Englands gruppe, men Kroatien har historisk set været et mareridt for England i store turneringer. Ghana og Panama er outsidere, men begge hold har en kamp i sig, der kan overraske.

Topfavoritter til VM-titlen

Jeg plejer at dele topfavoritterne op i to grupper: “absolutte top” og “sekundære top”. De absolutte top er hold, der har mere end 8 procents reel sandsynlighed for at vinde turneringen. De sekundære top har 5 til 8 procent. Til sammenligning har middelbjørne 1 til 3 procent, og outsidere har under 1 procent. Det er en grov opdeling, men det fungerer som tænkeramme.

I kategorien absolut top ligger fire hold: Frankrig, Spanien, Argentina og England. Lad mig tage dem en for en.

Frankrig er topfavorit, og jeg er enig med markedet i dette valg. Didier Deschamps har bygget et hold over otte år, der kombinerer Kylian Mbappés verdensklassespeed med en kampmoden midtbane omkring Aurélien Tchouaméni og Eduardo Camavinga. I angrebet har de, udover Mbappé, Ousmane Dembélé, Marcus Thuram og Randal Kolo Muani som alternativer. I forsvaret er William Saliba blevet verdensklasseforsvar, Dayot Upamecano er fast, og Ibrahima Konaté giver dybde. Målmanden Mike Maignan er i det absolutte top af europæiske målmænd. Svagheden er få — måske en lille profil-tungde i front, hvor holdet kan blive afhængig af Mbappé. Men det er en luksusproblem.

Spanien er nummer to favorit, og de er den mest interessante af topfavoritterne. EM-sejren i 2024 under Luis de la Fuente gav holdet en ny identitet: mere direkte, mere selvtillid, og med Lamine Yamal som den mest lovende unge spiller i verdensfodbolden. Rodri er den bedste defensive midtbanespiller i den moderne fodbold, Dani Carvajal er fast i højrebacken, og Álvaro Morata leder angrebet. Holdet har en dybde, der matcher Frankrig, og en taktisk fleksibilitet, der overgår dem. Hvis nogen slår Frankrig i en finale, er det mest sandsynligt Spanien.

Argentina er regerende mester, og det giver dem status, selv når analytikerne er skeptiske. Messi er 39 år i juni, og det er forventet, at hans bidrag bliver mere situationelt end kontinuerligt. Men omkring ham har Scaloni stadig Lautaro Martínez, Julián Álvarez, Alexis Mac Allister, Enzo Fernández og Rodrigo De Paul. Defensivt er Cristian Romero og Lisandro Martínez en stærk centerback-duo. Emiliano Martínez er en af verdens bedste målmænd på store scener. Argentina vinder sjældent knockoutkampe på skønhed — de vinder på karakter og detaljer. Det er nøjagtigt, hvad der krævedes i 2022.

England er den fjerde topfavorit, og mange englændere er klar til at sige, at “nu er det endelig vores år”. Thomas Tuchel har overtaget træningen efter Gareth Southgate og har injected mere taktisk variation. Jude Bellingham er omdrejningspunktet, Bukayo Saka og Phil Foden er fløjkvalitet, og Harry Kane er den erfarne frontangreber. Problemet for England er historisk: de vinder sjældent de afgørende kampe i slutrunder. Det er en psykologisk barriere, Tuchel skal bryde. Hvis han gør det, er England en reel mester. Hvis ikke, er det endnu en skuffelse — med alle ingredienserne til at vinde.

I kategorien sekundære top finder vi Brasilien, Tyskland og Nederlandene.

Brasilien har kvalitet, men også ustabilitet. Vinicius Jr. er bedste spiller på holdet, Rodrygo er ved siden, Bruno Guimarães leder midtbanen, og Alisson er målmanden. Truppen er dyb, men træneren Dorival Júnior har ikke overbevist stort i 2025. Brasiliens største problem i de seneste slutrunder har været mental — de bliver rystet i kvartfinalen eller semifinalen af hold, de statistisk burde slå. Hvis Brasilien spiller op til deres papirkvalitet, er de i top-4. Hvis ikke, ryger de ud tidligere.

Tyskland har haft genrejsning siden Hansi Flicks tid, og Julian Nagelsmann har presset niveauet videre. Florian Wirtz og Jamal Musiala er to af de mest lovende midtbanespillere i Europa, Kai Havertz er en mobil angriber, og Joshua Kimmich er kaptajn og taktisk leder. Defensivt er holdet sårbart — de har ikke en dominerende centerback på niveau med Saliba eller Rodri-generationen. Men offensivt er de spændende, og Gruppe E giver dem en overkommelig vej til knockoutfasen.

Nederlandene er den mest konsistente “lige udenfor top-4” nation. De har Virgil van Dijk som forsvarsleder, Frenkie de Jong som midtbanemotor og Cody Gakpo som offensiv joker. Memphis Depay er veteranen. Nederlandene har en tendens til at præstere nøjagtigt i niveau — aldrig skyhøje, sjældent katastrofale. I Gruppe F bør de gå videre som vinder, og herfra er det en åben turnering.

Andenrangs udfordrere

Under topfavoritterne finder vi en række hold, som ikke er realistiske vindere, men som kan nå semifinalen på en god dag og overraske de største på en perfekt dag. Jeg kalder dem andenrangs udfordrere, og der er fem til syv af dem afhængig af, hvor strikt du er med grænsen.

Portugal er den første. Cristiano Ronaldo vil være 41 år under turneringen, og det bliver hans sidste VM. Omkring ham har Portugal Bernardo Silva, Bruno Fernandes, João Félix, Rafael Leão og Bernardo Silva — offensiv kvalitet i verdensklasse. Problemet er balancering: for mange store personligheder og for lidt defensiv stabilitet. I Gruppe K er de favorit, og en kvartfinale er realistisk. Semifinalen kræver, at stjernerne finder sammen i en måde, der sjældent sker på Portugals landshold.

Belgien er et hold, jeg har beundret i ti år og forventet for meget af. “Den gyldne generation” omkring Kevin De Bruyne, Romelu Lukaku, Eden Hazard og Thibaut Courtois har aldrig leveret det store gennembrud, og i 2026 er de på den anden side af toppen. Alderen er et problem, og flere af nøglespillerne er ikke længere i fysisk top. Jeg forventer ikke mere end en ottendedelsfinale.

Kroatien er en anden historie. Luka Modric er 40 år, men han spillede semifinalen i 2022 som 37-årig. Kroatien har en generation under ham, der er kompetent, og deres taktiske disciplin under Zlatko Dalic er en virkelig styrke i store turneringer. I Gruppe L mod England kan de opnå en værtig andenplads og derefter gå videre i knockoutfasen. En semifinale er urealistisk, men ottendedelsfinalen er minimum.

Uruguay er altid undervurderet af europæiske analytikere, mig selv inkluderet. Holdet har historisk set overpræsteret på VM, og Marcelo Bielsas (hvis han stadig er træner i juni) eller hans efterfølgers prægning giver dem taktisk kant. Federico Valverde er verdensklasse, Darwin Núñez er uforudsigelig på en positiv måde, og Ronald Araújo er en af de bedste centerbacks i verden. I Gruppe H kan de udfordre Spanien, og en kvartfinale er realistisk.

Colombia er den skjulte perle. Luis Díaz er i toppen af sin karriere, James Rodríguez oplever en anden ungdom, og holdet har en fysik og offensiv kapacitet, der passer perfekt til kamp-til-kamp slutrunder. I Gruppe K kan de udfordre Portugal, og hvis de vinder gruppen, har de en lettere vej gennem knockoutfasen end andre hold på deres niveau.

Japan er det asiatiske flagskib. Efter at have slået Tyskland og Spanien i gruppespillet i 2022 har Japan vist, at de kan konkurrere med europæisk topniveau. Takefusa Kubo og Ritsu Doan er hjørnestene, Takumi Minamino er veteranen, og Kaoru Mitoma er en af de bedste dribleangribere i europæisk fodbold. I Gruppe F kan Japan realistisk gå videre som gruppevinder eller -toer.

Marokko er det sidste i denne gruppe. Efter semifinalen i 2022 er forventningerne høje, og holdet har stort set den samme kerne: Yassine Bounou, Achraf Hakimi, Sofyan Amrabat, Hakim Ziyech. Problemet er, at de spiller i Gruppe C mod Brasilien, og det er ikke en nem vej. Hvis de gentager 2022-niveauet, er ottendedelsfinalen næsten sikker, og kvartfinalen er en reel mulighed.

Outsidere med potentiale

Den tredje kategori er outsidere. De er ikke kandidater til at vinde VM, men de er hold, der kan overraske i enkeltkampe og — på en god dag — endda nå knockoutfasen. Jeg identificerer otte til ti sådanne hold.

Sverige er den første og den mest relevante for skandinavisk interesse. Alexander Isak er en af Europas bedste frontangribere, Dejan Kulusevski leverer kvalitet fra højrekant, og Viktor Gyökeres giver offensiv dybde. I Gruppe F er Sverige outsider, men ikke uden chancer. Sverige kan realistisk gå videre som treer, hvis de slår Tunesien og holder Japan til uafgjort. En ottendedelsfinale er realistisk for den svenske generation.

Norge er det andet skandinaviske hold. Haaland er topscoreren i verdensfodbold lige nu, Ødegaard er en af de bedste playmakers, og Sørloth er en stabil anden frontangreber. I Gruppe I er de outsider bag Frankrig og Senegal, men hvis de slår Irak og får noget ud af Senegal-kampen, kan de gå videre som treer. Norges forsvar er holdets svageste led, og det er dem, der skal holde, for at Haaland kan bære holdet frem.

Senegal er værdig semifinale-kandidat på deres bedste dag. Sadio Mané er stadig i hold, Ismaïla Sarr er offensiv kant, og Kalidou Koulibaly er en solid forsvarsleder. Senegal vandt Africa Cup of Nations i 2022, og de har en holdenhed, der overgår mange sydamerikanske og europæiske rivaler. I Gruppe I er de næstfavorit bag Frankrig, og de vil sandsynligvis gå videre.

Schweiz er det typiske hold, der altid går videre til ottendedelsfinalen, men sjældent længere. Granit Xhaka leder midtbanen, Manuel Akanji og Nico Elvedi er solide i forsvar, og Breel Embolo er frontangriber. I Gruppe B er de favorit til andenpladsen bag Canada (eller måske foran). Holdet mangler en stjerne i verdensklasse, men de er taktisk disciplinerede og kompakte.

Tyrkiet er et hold med stor talent og volatil performance. Arda Güler er et af de mest talentfulde unge spillere i Europa, Hakan Çalhanoglu er midtbanemotor, og Kenan Yildiz er under udvikling til en førsteholdsspiller. I Gruppe D kan Tyrkiet realistisk gå videre som andenplads bag USA eller endda vinde gruppen. En ottendedelsfinale er minimum, og kvartfinalen er inden for rækkevidde.

Serbien mangler desværre, og det efterlader et hul blandt outsiderne. Polen ligeledes. Det betyder, at Østrig er den mest interessante overraskelse fra UEFA’s outsider-gruppe. Marcel Sabitzer leder holdet, David Alaba er veteran, og Ralf Rangnicks træning har givet holdet en moderne identitet. I Gruppe J er Østrig næstfavorit bag Argentina, og de kan realistisk gå videre.

USA, Canada og Mexico nyder alle hjemmebane-fordelen. USA har Christian Pulisic, Weston McKennie og Folarin Balogun som kerne. Canada har Alphonso Davies og Jonathan David. Mexico spiller på hjemmebane med passion. Alle tre værtslande har realistisk ottendedelsfinale som minimum.

Elfenbenskysten er Afrikas anden største udfordrer efter Senegal. Nicolas Pépé er stadig holdets offensive profil, Franck Kessié leder midtbanen, og Sébastien Haller er frontangriberen. I Gruppe E bliver deres udfordring at slå Ecuador og holde Tyskland i skak. Elfenbenskysten vandt Africa Cup of Nations i 2024 på hjemmebane, og den succes har givet holdet en selvtillid, der var manglende i tidligere cyklusser. Hvis de gentager den form, er en ottendedelsfinale absolut mulig.

Ecuador er et interessant outsider-hold med ung alder. Moisés Caicedo i midtbanen er verdensklasse, og Enner Valencia er den erfarne frontangriber. Sydamerikansk kvalifikation er historisk brutal, og Ecuador klarede sig igennem med konsistens snarere end glans. I Gruppe E er de realistiske kandidater til andenpladsen, hvis Tyskland vinder gruppen klart.

Egypten er tilbage efter fravær fra 2022. Mohamed Salah er stadig en af verdens bedste offensive spillere, men omkring ham har Egypten haft svært ved at bygge et hold, der matcher hans kvalitet. I Gruppe G mod Belgien, Iran og New Zealand har Egypten en realistisk ottendedelsfinale som mål, men det kræver, at Salah leverer sin klubperformance på landsholdsniveau.

Iran er et taktisk disciplineret hold, der altid forsvarer kompakt. Mehdi Taremi er offensiv leder, Sardar Azmoun er anden frontangriber. Iran vinder sjældent smukt, men de er svære at slå. I Gruppe G kan de realistisk nå en treerplads og gå videre i den nye knockoutstruktur.

Debutanter ved VM 2026

Fire debutanter gør 2026 til den mest debut-rige VM-slutrunde nogensinde. Kap Verde, Curaçao, Jordan og Usbekistan er alle førstegangs-VM-hold, og det er en direkte konsekvens af udvidelsen til 48 hold. Det ville ikke være sket i det gamle 32-holds-format.

Kap Verde er det mest interessante nye hold. Med omkring 500.000 indbyggere er det en af de mindste nationer nogensinde, der har kvalificeret sig. Holdet består primært af diasporaspillere fra portugisiske og franske klubber — et fænomen, der minder om Island i 2016. Ryan Mendes og Garry Rodrigues er nøgleprofiler, og teknisk niveau er højere, end deres indbyggertal antyder. I Gruppe H mod Spanien, Uruguay og Saudi-Arabien er de klare outsidere, men en overraskelse i en enkelt kamp er absolut mulig.

Curaçao er endnu mindre. Med omkring 150.000 indbyggere er de den absolut mindste nation i VM-historien. Holdet baseres på diasporaspillere, primært fra hollandsk Eredivisie. Curaçao har historisk været stærke i regionale turneringer i CONCACAF, men VM er et andet niveau. I Gruppe E mod Tyskland, Elfenbenskysten og Ecuador bliver det svært. Realistisk forventer jeg tre nederlag, men holdet spiller for historien og nationens stolthed.

Jordan er en mere etableret asiatisk nation, der endelig har nået slutrunden. I Asian Cup 2023 nåede de finalen mod Qatar, og selvtilliden er høj. Holdet er en blanding af lokale spillere og nogle europæisk baserede profiler. I Gruppe J mod Argentina, Algeriet og Østrig har de en åben chance for at overraske, især mod Algeriet, hvis stilen passer.

Usbekistan er den mest organiserede debutant. Usbekisk fodbold har i årevis været et centralasiatisk kraftværk, og holdet spiller på tempo og taktisk disciplin frem for individuel stjernekvalitet. I Gruppe K mod Portugal, Colombia og DR Congo er de outsidere, men de kan give alle tre hold problemer, hvis de spiller deres bedste kamp.

Historisk har debutanter samlet set en statistisk profil, der er interessant. De vinder cirka 15 procent af deres VM-kampe, taber 60 procent, og spiller uafgjort 25 procent. Det er et mønster, der har været konsistent i årtier. For 2026 giver det fire hold et realistisk scenarie, hvor i alt 2-3 sejre og 3-4 uafgjorte på tværs af de fire debutanter er statistisk ventelig. Hvem der leverer overraskelserne, bliver en af de historier, jeg følger tættest.

Nordiske hold — Norge og Sverige

For et dansk publikum er Norge og Sverige de to hold, der har størst kulturel nærhed efter Danmarks fravær. Jeg bruger en hel sektion på at gennemgå dem, fordi det er den naturlige vinkel for skandinavisk dækning, og fordi begge hold har interessant taktisk og spillermæssig profil.

Norge er det mest omtalte af de to, primært på grund af Erling Haaland. Haaland er verdensfodboldens bedste frontangriber lige nu, og det er hans første VM-slutrunde. Han er 26 år under turneringen — ideel alder for en frontangriber. Omkring ham har Norge Martin Ødegaard som kaptajn og playmaker, Alexander Sørloth som anden frontangriber, Sander Berge og Morten Thorsby som midtbanearbejdere, og Kristoffer Ajer og Leo Østigård i forsvaret. Målmanden Ørjan Nyland er solid uden at være verdensklasse.

Spillestilen under Ståle Solbakken er pragmatisk. Norge forsøger ikke at dominere kampe med boldbesiddelse — de spiller reaktivt, presser i overgange og udnytter Haalands evne til at score ud af ingenting. Det er en stil, der passer perfekt til gruppespilsstrategi mod bedre hold, men som kan blive presset i en knockoutfase, hvor holdet står over for nødt til at jagte kampen.

I Gruppe I møder Norge Frankrig, Senegal og Irak. Mod Irak er Norge klar favorit — holdet bør vinde den kamp med flere mål. Mod Senegal er det en lige affære — det kan gå begge veje. Mod Frankrig er Norge underdog, men kan spille uafgjort, hvis de forsvarer disciplineret og Haaland får én god chance.

Sandsynlighederne for Norge at gå videre fra gruppen er omkring 55-60 procent efter min analyse, lidt højere end markedsoddsene antyder. Det er fordi tredje- og fjerdepladser også kan gå videre i det nye format, og Norge har minimum en realistisk vej til en treerplads, selv hvis de taber til Frankrig og spiller uafgjort med Senegal.

Sverige er mindre omtalt, men ikke mindre interessant. Alexander Isak er en af Europas bedste frontangribere, og han har blomstret i Premier League. Omkring ham har Sverige Victor Lindelöf i forsvar, Emil Forsberg som erfaren midtbanespiller, Dejan Kulusevski på højrekant, og Viktor Gyökeres som alternativ frontangriber. Jens Cajuste er midtbanearbejderen.

Spillestilen under Jon Dahl Tomasson (ja, en dansker træner Sverige nu — en kompliceret detalje for dansk kultur) er mere boldbesiddelsesorienteret end Norges. Sverige forsøger at skabe kvalificerede chancer gennem kontrolleret opbygning. Det kræver mere taktisk disciplin end Norges kontraspil, og det gør dem mere sårbare mod hold, der presser højt.

I Gruppe F møder Sverige Nederlandene, Japan og Tunesien. Mod Tunesien er Sverige klar favorit. Mod Japan er det en lige affære — begge hold har talentfulde profiler, og udfaldet afhænger af, hvem der dominerer første halvleg. Mod Nederlandene er Sverige underdog, men ikke kansel; Nederlandene har svagheder, der kan udnyttes.

En vurdering af Sveriges sandsynlighed for at gå videre ligger omkring 50 procent. Det er lidt lavere end Norges, fordi Gruppe F har flere konkurrenter på samme niveau end Gruppe I. Men der er realistisk vej, og for et dansk publikum er Sveriges kampe de mest tilgængelige i tidzone-forstand, fordi de sandsynligvis lægges tidligere på aftenen dansk tid.

De største fraværende hold

Ingen VM-oversigt er komplet uden en diskussion af dem, der ikke er med. Fem markante fraværende hold påvirker turneringen ved deres blotte fravær: Italien, Danmark, Polen, Serbien og Wales.

Italien er det mest opsigtsvækkende. Tre slutrunder i træk uden VM-deltagelse. Det er uhørt for en nation med fire VM-titler og en dyb fodboldkultur. Kvalifikationen til 2026 sluttede med et playoff-nederlag, og det understreger en krise, der ikke længere kan affærdiges som uheld. Italiensk fodbold står over for strukturelle problemer: de manglende unge spillere på top niveau i Serie A, træningsmetoder, der halter bag moderne europæisk bedste praksis, og en landshold-kultur, der ikke længere producerer de unikke profiler, der definerede italiensk fodbold i 90’erne og 2000’erne.

Danmark er det mest smertefulde fravær for en dansk læser. Playoff-nederlaget til Tjekkiet den 31. marts 2026 efter en straffesparkskonkurrence er historisk bittert. Holdet dominerede spilletiden, kom bagud, udlignede, kom foran, blev udlignet sent, og tabte på straffespark. Det er den slags nederlag, der ridser en generation. Kasper Schmeichel, Pierre-Emile Højbjerg, Christian Eriksen og flere nøgleprofiler når sandsynligvis ikke at opleve et VM på toppen af deres karriere. Den detaljerede historie om danske VM-oplevelser finder du på sidens historieafsnit.

Polen mistede sit playoff-semifinalsopgør mod Tjekkiet. Robert Lewandowski er stadig polsk toppspiller, men holdet omkring ham har været svagt i to år. Mental og taktisk sammenhæng har manglet, og den unge generation bag Lewandowski har ikke produceret profiler i verdensklasse.

Serbien havde kvalitet på papiret: Dusan Vlahovic, Aleksandar Mitrovic, Dusan Tadic, Nemanja Gudelj. Men defensivt var holdet rodet, og taktikken skiftede alt for ofte mellem trænere. Resultatet var en kampagne, der endte udenfor både top-2 i gruppen og playoff-succes.

Wales mistede deres playoff mod Ukraine. Uden Gareth Bale, der trak sig tilbage efter 2022, havde Wales ikke en offensiv leder til at bære holdet. Aaron Ramsey er aldrende, og den nye generation har ikke leveret nok.

Hver af disse fraværende hold har deres historie, og ingen af dem er permanent ude af international topfodbold. Italien er formentlig tilbage i 2030, hvis reformerne virker. Danmark også. Polen er uafklaret. Serbien og Wales har behov for bredere generationsfornyelse. Men i juni og juli 2026 står vi tilbage med 48 andre hold, og det er deres historier, der bliver fortalt.

FAQ

De mest stillede spørgsmål om vm 2026 hold og deltagerlisten.

Vejen til de enkelte holdsider

Den her oversigt er et udgangspunkt. For hvert af de hold, jeg har nævnt — topfavoritter, udfordrere, outsidere, debutanter, nordiske hold — har vi bygget en dybdegående analyse på sin egen side. Norge er den mest udbyggede, fordi skandinavisk fokus er centralt for den danske læser. Men også Sverige, Tyskland, Frankrig, England og andre har hver deres egen analyse med trup, taktisk profil, kampprogram og oddsvurdering.

Den mest oplagte næste læsning er den detaljerede gennemgang af Norge, hvis du er interesseret i den skandinaviske vinkel på turneringen. Jeg har samlet alt, hvad der er værd at vide om holdet, Haaland, gruppen og oddsene på siden om Norge ved VM 2026, hvor jeg bruger samme analytiske tilgang som her, men med en dybere fokus.

Skabt af redaktionen på ”Vmfootballdk2026”.