Usbekistan ved VM 2026 — første gang i historien

Tashkent. Det er hovedstaden i et land på 36 millioner mennesker, et land med en rig fodboldhistorie, der trods alt aldrig har formået at gøre det hele vejen til en VM-slutrunde. Indtil nu. Usbekistan kvalificerede sig til VM 2026 i juni 2025 efter en serie af præstationer i den asiatiske kvalifikation, der overraskede selv erfarne observatører af centralasiatisk fodbold. Det er den første VM-slutrunde i landets historie som uafhængig nation, og det er en begivenhed, der har skabt en bølge af stolthed og nyfundet fodboldsinteresse i hele Centralasien.
Min analyse handler om et hold, der ikke skal vinde noget, men som har potentialet til at overraske mod en eller flere af deres gruppemodstandere. Usbekistan er ikke en stor fodboldnation på verdensscenen, men de er tæt på at være det største og mest organiserede landshold i Centralasien, og deres deltagelse er begyndelsen på en ny fortælling for regionen.
Den første VM-slutrunde
Usbekistans vej til VM 2026 var lang og psykologisk svær. I tidligere kvalifikationer er holdet ofte kommet tæt på, men har snublet i de sidste afgørende kampe. I 2018 tabte de en playoff-position. I 2022 røg de ud i den tredje runde af asiatisk kvalifikation. Mønsteret var tydeligt: kvalitet til at konkurrere, men ikke til at gå hele vejen.
2025 var året, mønsteret blev brudt. Holdet vandt deres tredje runde-gruppe foran Sydkorea og Iran — to nationer, der historisk har domineret asiatisk fodbold. Slutningen kom 10. juni 2025, da Usbekistan sikrede billetten med en 1-0 sejr over Kuwait i Tashkent. Stadionet var fyldt, og scenerne efter slutfløjt blev sendt på alle nyhedskanaler i landet.
Timur Kapadze, en af landets fodboldlegender, har været landstræner siden 2024. Hans tilgang er pragmatisk og defensiv-orienteret. Holdet bygger fra en stærk midtbane og spiller på kontrachancer, en stil, der minder om uzbekistansk klubfodbold på sit bedste niveau.
Det er værd at forstå konteksten af centralasiatisk fodbold for at vurdere Usbekistans præstation rigtigt. Regionen har historisk været på siden af verdens fodbold-opmærksomhed. Centralasiatiske ligaer har lave budgetter, infrastrukturen er begrænset, og spillerudvikling er ofte hæmmet af manglende eksponering for europæisk topfodbold. At Usbekistan har formået at bygge et hold, der kan kvalificere sig over Sydkorea og Iran, er bemærkelsesværdigt — og det taler til en investeringsbølge i landets ungdomsfodbold gennem de sidste ti år, som nu begynder at give resultater.
Den uzbekistanske fodboldforbund har under præsidentens støtte investeret massivt i træningsfaciliteter, udlandsudveksling for unge talenter, og trænerkurser. Det er en strukturel udvikling, der minder om den japanske “Japan Way” — en langsigtet plan, der nu giver de første store frugter. VM 2026 er ikke endemålet; det er begyndelsen på Usbekistans rejse mod at blive en stabil asiatisk topnation.
Truppen
Usbekistans trup er primært baseret på spillere fra den hjemlige liga, Uzbekistan Super League. Det er en konsekvens af, at få usbekiske spillere har formået at etablere sig i europæiske topligaer. Dog er der nogle få profiler i tyrkisk og russisk fodbold, der bringer en mere international dimension.
Den mest kendte spiller er Eldor Shomurodov, der spiller for Spezia i Italien efter en turbulent tid hos Roma. Han er holdets primære angriber og kaptajn, og hans rolle er afgørende — Usbekistan har ikke mange andre spillere på hans niveau. Hans evne til at score fra svære vinkler og hans fysik som klassisk nier er det, der adskiller ham fra resten af holdet.
Bag Shomurodov opererer Jaloliddin Masharipov, en kreativ midtbanespiller, der spiller i tyrkisk fodbold for Adana Demirspor. Han er Usbekistans primære playmaker og leverer de fleste af holdets kreative øjeblikke i offensive faser.
Forsvaret er bygget omkring Egor Krimets, en stopper med rutine fra adskillige slutrunder i asiatisk regi. Han er holdets defensive leder, og hans samarbejde med yngre stoppere har skabt en disciplineret defensiv struktur. I målet står Utkir Yusupov, en stabil keeper med over 50 landskampe.
Bænken er begrænset i kvalitet, hvilket er den fundamentale udfordring for et hold som Usbekistan ved en VM-slutrunde. Hvis to-tre nøglespillere pådrager sig skader eller karantæner, falder holdets kollektive kvalitet markant. Dybden er ikke der, og det er en risikofaktor, der ikke kan ignoreres.
Nogle af de yngre spillere, der er værd at holde øje med, er Abbosbek Fayzullaev, en 21-årig midtbanespiller fra CSKA Moskva, og Diyor Kholmatov, en ung kant fra Pakhtakor i den hjemlige liga. Disse to repræsenterer den næste generation af uzbekistansk fodbold, og deres præstationer ved VM 2026 vil afgøre, om de får europæiske kontrakter efter turneringen.
Gruppe K og modstanderne
Usbekistan er placeret i gruppe K sammen med Portugal, DR Congo og Colombia. Det er en svær gruppe for en debutant, men ikke umulig.
Portugal er gruppens topfavorit, og Usbekistan har realistisk set ingen chance for at slå dem over 90 minutter. Min model giver Usbekistan 6 procent sejrssandsynlighed mod Portugal — et klart langskud.
Colombia er gruppens anden favorit. Med James Rodríguez, Luis Díaz og Jhon Durán har colombianerne en offensiv kvalitet, der vil overstige Usbekistans defensive kapacitet. Min model: 9 procent sejrssandsynlighed for Usbekistan.
DR Congo er den realistiske chance. Léopards har en teknisk begavet trup, men de er ikke fysisk overlegne, og deres defensive disciplin er ikke imponerende. Mod DR Congo giver min model Usbekistan 28 procent sejrssandsynlighed — den eneste kamp, hvor de har en realistisk chance for et resultat.
Kampprogram
| Dato | Modstander | Stadion | Dansk tid |
|---|---|---|---|
| 16. juni 2026 | Portugal | BMO Field, Toronto | 21:00 |
| 22. juni 2026 | DR Congo | NRG Stadium, Houston | 22:00 |
| 27. juni 2026 | Colombia | Mercedes-Benz Stadium, Atlanta | 21:00 |
Alle tre kampe er i acceptable danske aftentider. Det er en mindre detalje, men den gør det muligt at følge Usbekistans VM-debut i fuld længde uden at gå glip af nattesøvnen.
Odds
Usbekistan handler på outright-markedet et sted mellem 1500 og 3000 hos danske licenserede bookmakere. Det er det højeste eller næsthøjeste outright-odds i hele turneringen, og det er fair priced. Min model siger 0,05 procent sandsynlighed for titlen, fair odds 2000. Ingen value — undgå.
“Usbekistan vinder mindst en kamp” handler på cirka 4,00. Min model siger 26 procent, fair odds 3,85. Marginal positiv value.
“Usbekistan slår eller spiller uafgjort mod DR Congo” til 2,40 er det bedste Usbekistan-relaterede spil. Min model siger 48 procent, fair odds 2,08. Klar positiv value, og det er et acceptabelt small-stake-spil for dem, der vil bygge en outsider-kupon.
Et andet marked, der er værd at nævne, er “Begge hold scorer i Usbekistan-DR Congo” til 2,00. Begge hold har offensivt orienterede stilarter mod hold på deres niveau, og kampen vil sandsynligvis være den mest åbne i hele gruppe K. Min model siger 56 procent, fair odds 1,79. Klar positiv value.
“Under 2,5 mål i Portugal-Usbekistan” til 2,10 er også interessant. Portugal har historisk sparet kræfter mod svage modstandere, og Katanec vil sandsynligvis sidde dybt i lavblok. Min model siger 52 procent, fair odds 1,92.
Du kan finde mere outsider-relateret oddsanalyse på min side om vm 2026 hold.
Min vurdering af debutantenes turnering
Usbekistan går ind i VM 2026 med en realistisk forventning om at lære og opleve. Et resultat mod DR Congo ville være en historisk præstation, men selv et tre-nederlags-gruppespil ville ikke være en katastrofe — bare det at være med er bedriften. Sportsligt er gruppespils-exit den uundgåelige slutposition, og det er præcis, hvad markedet og min model forventer.
For en dansk spiller er Usbekistan ikke et seriøst væddemålsmål. Outright og knockout-markeder er meningsløse. Den eneste interessante mulighed er enkeltkamps-spil mod DR Congo, hvor positiv value er reel, om end lille. Følg holdet for sportens skyld, og hyld den centralasiatiske fodbolds første VM-deltagelse — det er den slags fortælling, der gør international fodbold til en demokratisk sport, hvor selv små nationer kan finde et øjeblik på den største scene.
Det er værd at tilføje en bredere kontekst om centralasiatisk fodbold. Regionen — Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan — har historisk været fodboldmæssigt isoleret. De var alle del af Sovjetunionen indtil 1991, og siden har de spillet i den asiatiske konføderation, hvor de har stået i skyggen af Japan, Sydkorea, Iran og Saudi-Arabien. Usbekistans kvalifikation til VM 2026 er den første reelle gennembrud for centralasiatisk fodbold på verdensscenen, og det er en præstation, der har inspireret nabolande til at investere mere i deres egne ungdomsprogrammer.
Udsbekiske spillere har historisk spillet i den russiske liga eller den kinesiske Super League, men i de sidste fem år er flere begyndt at finde plads i mindre europæiske ligaer. Khusniddin Aliqulov, en defensiv midtbanespiller for Anderlecht, og Eldor Shomurodov, der har spillet for Roma og Spezia, er to af de mest synlige profiler. Deres erfaring med europæisk klubfodbold er den vigtigste bro mellem Usbekistan og en konkurrencedygtig international standard.
Træneren, Srečko Katanec, er en slovensk veteran, der tidligere har trænet Slovenien ved EM 2000 og Forenede Arabiske Emirater i kvalifikationer. Han overtog Usbekistan i 2021 og har bygget et hold omkring defensiv organisering og fysisk præparation. Hans tilgang er konservativ, men det er den eneste realistiske strategi for et hold uden verdensklasse-stjerner. Hans største bedrift er måske selve kvalifikationen — han fik en trup uden internationalt ry til at vinde de afgørende kampe i den asiatiske playoff-runde. For en gennemsnits dansk fan er Usbekistan en kuriositet, men en kuriositet, der fortjener en time foran fjernsynet i hvert fald i kampen mod DR Congo.
Skabt af redaktionen på ”Vmfootballdk2026”.
