Brasilien ved VM 2026 — sambaholdets sjette stjerne?

Der er en statistik, jeg ikke kan lade være med at nævne, hver gang nogen spørger mig om Brasilien. Seleção har ikke vundet VM i 24 år. Siden Ronaldo Fenômenos hat-trick i 2002-finalen mod Tyskland har de fem gule stjerner på trøjen stået stille, og en hel generation brasilianske fans er vokset op uden at se sit hold løfte pokalen. I en fodboldnation af Brasiliens størrelse er 24 år ikke en tørkeperiode. Det er en national krise. VM 2026 er chancen for at afslutte den, og holdet går ind i USA under en ny træner, Dorival Júnior, med en forventning, der ligger et sted mellem optimisme og hyperkritik.

Jeg har fulgt brasiliansk landsholdsfodbold nøje siden 2014, det år, som for altid vil blive husket for det 7-1-chok i Belo Horizonte. Jeg har set hvert af Neymars landskampe, og jeg har noteret Vinicius Juniors udvikling fra talentfuldt barn til verdensklasse-vinger. Denne analyse handler om et hold, der taktisk har fundet sin nye identitet, men som stadig kæmper med en psykologisk byrde, som de færreste udenforstående forstår.

Sydamerikansk kvalifikation

Brasiliens kvalifikation til VM 2026 var den mest turbulente, jeg har oplevet i moderne sydamerikansk fodbold. Holdet startede under Fernando Diniz i en stilistisk eksperimenteringsfase, tabte mod Argentina på Maracana — det første brasilianske nederlag mod ærkerivalen på hjemmebane i en VM-kvalifikation — og måtte skifte træner midtvejs i kampagnen. Dorival Júnior overtog i januar 2024 og vendte skuden med en mere pragmatisk tilgang.

Slutresultatet blev en andenplads i sydamerikansk kvalifikation bag Argentina. Det er faktuelt fint, men psykologisk blamabelt. Brasilien har vundet kvalifikationen tolv gange ud af de sidste sytten, og at ende som nummer to efter ærkerivalen var en ydmygelse, som den brasilianske presse ikke lod nogen glemme. Der var rapporter om spillerne, som trænede under konstant mediepress, og om interne konflikter mellem Vinicius Junior og Rodrygo omkring deres respektive roller i formationen.

Dorival Júnior har taget en pragmatisk tilgang. Hvor Diniz ville have Brasilien til at spille en tiki-taka-lignende besiddelsesfodbold, har Dorival genindført den klassiske brasilianske 4-2-3-1 med vægt på flankespil og direkte kontraangreb. Det er mindre smukt, men mere effektivt, og den seneste række af testkampe har vist resultater: sejre over Chile, Paraguay og en overraskende 3-1-sejr over England i London i november 2025.

Forventningerne er nu rekalibreret. For et halvt år siden talte mange om Brasilien som mulig semifinaleniveau. I dag handler de som fjerde eller femte favorit på outright-markedet, og det er en mere realistisk prissætning af deres faktiske styrke.

Et emne, jeg sjældent ser dækket i europæiske medier, er den politiske dimension. Brasiliens fodboldforbund CBF har været gennem en årrække af ledelsesskandaler, og det har påvirket trupsammensætningen og det interne samarbejde mellem spillere og ledelse. Flere stjerner har offentligt kritiseret CBF for mangel på professionalisme, og selvom situationen er blevet bedre under den nuværende præsident, er der stadig spændinger, som en udenforstående let kan undervurdere. I Qatar 2022 var truppen tydeligt ikke emotionelt forenet, og det bidrog til den chokerende kvartfinaletab mod Kroatien på straffespark. Dorivals største bedrift har måske været at genopbygge holdkemien mere end at reparere taktikken.

En anden vigtig detalje er de rent numeriske ændringer i sydamerikansk kvalifikation til VM 2026. Det udvidede 48-holds format gav seks direkte pladser til CONMEBOL plus en playoff, hvilket gjorde kvalifikationen teknisk set lettere end nogensinde. At Brasilien alligevel havde besvær med den, er et reelt signal om holdets relative svaghed sammenlignet med tidligere årtier, hvor sambaholdet rutinemæssigt afsluttede kvalifikationen uden at tabe.

Truppen og angrebsmulighederne

Brasilien har som altid en angrebstrup, der kan få enhver europæisk landstræner til at græde af jalousi. Der er bare så mange offensivspillere af verdensklasse, at Dorival reelt har et luksusproblem, som går ud over holdbalancen.

I målet står Alisson fra Liverpool. Han er uden diskussion verdens bedste målmand, og hans 33 år betyder ikke, at han er aftagende — hvis noget, er han blevet endnu mere stabil siden 2022. Bag ham står Ederson fra Manchester City, en anden verdensklasse-keeper, som på de fleste andre landshold ville være ubestridt førstevalg. Den slags dybde i målmandsrollen har kun Brasilien.

Forsvaret hviler på Marquinhos fra PSG som den naturlige leder og kaptajn-kandidat. Ved siden af ham opererer Gabriel Magalhães fra Arsenal, en stopper med Premier League-fysikken og en fremragende førsteberøring. Backkæden flankes af Danilo (højreback) og Guilherme Arana eller Wendell (venstreback), og her har Brasilien sine svageste punkter. Ingen af deres backs er på Daniel Alves’ eller Marcelo-niveau fra tidligere epoker, og Dorival har måttet justere systemet for at kompensere.

Midtbanen er interessant. Bruno Guimarães fra Newcastle er omdrejningspunktet, en komplet box-to-box-spiller med overlegent overblik. Ved hans side opererer Lucas Paquetá som tier-alternativ, og defensivt er det enten André Trindade fra Fulham eller Joelinton fra Newcastle, afhængigt af om Dorival ønsker bold-dygtighed eller fysikalitet.

Angrebet er en stjernesamling. Vinicius Junior på venstrekanten, Raphinha på højre, Rodrygo som tier eller alternativ kant, og Endrick som den unge spiss. Derudover er der Richarlison, der stadig er i truppen på trods af en vanskelig klubsæson, og den unge Estêvão Willian fra Palmeiras, der har været kaldt “den næste Neymar” i brasiliansk presse.

Endrick fortjener et særligt afsnit. Chelsea-spilleren — skiftede dertil efter sin sidste sæson hos Palmeiras, efter at have været under kontrakt med Real Madrid men aldrig rigtig fået plads — er kun 20 år gammel, men har allerede scoret vigtige mål for landsholdet. Han er den klassiske brasilianske nier med en særpræget evne til at score fra nærkamp-situationer. Dorival har tydeligvis ham som fremtidigt start-niervalg, selvom han formentlig starter VM 2026 som reserve-indhopper bag en ældre profil.

Estêvão er på sin side en helt anden historie. 17 år gammel, venstrefodet kantspiller med en voldsom driblerdygtighed, og allerede landsholdsdebuteret i 2025. Han er under kontrakt med Chelsea fra sommeren 2025 og forventes at rejse til London efter VM. Om Dorival vælger at kaste ham ind i en slutrunde som teenager, er en af de mest diskuterede spørgsmål i brasiliansk presse lige nu. Historisk set har unge brasilianske stjerner leveret ved VM — Pelé var 17 i 1958 — men risikoen er reel.

Vinicius Jr. som bærende kraft

Vinicius Junior er lige nu den mest omtalte brasilianske spiller i verden, og det med rette. Hans klubform hos Real Madrid har været svingende men i bund og grund enestående, og han har leveret de største præstationer i de største kampe. I Champions League-finalen 2024 scorede han det afgørende mål mod Borussia Dortmund, og i La Ligas afgørende fase sidste sæson stod han bag tre-fire resultater, der definerede titelkampen.

For landsholdet er han overgangsfiguren mellem Neymar-æraen og det, der kommer bagefter. Neymar er stadig i truppen, men efter gentagne skader er han 34 år og ikke længere den primære profil. Vinicius er den, på hvis skuldre Brasilien nu læner sig, og det er både en gave og en byrde. Han spillede i Qatar, da han var 22, og viste ikke sit bedste ansigt. Nu er han 25, fysisk i sin top og mentalt mere moden. Dorivals plan er at give ham maksimal frihed på venstrekanten med instruktioner om at skære ind og afslutte med højre fod.

Statistisk set er hans tal imponerende. I den seneste Real Madrid-sæson scorede han 24 mål og leverede 13 assists. På landsholdet står han noteret for 13 mål i 37 kampe, og den ratio bør stige markant, hvis Brasilien går langt i turneringen. Som topscorer-kandidat handler han på omkring 14 til 18, og det afspejler markedets bevidsthed om, at Brasilien ikke er den klare titelkandidat, som deres navn engang gjorde dem til.

Min egen vurdering af Vinicius: han er den næstbedste afslutter i Brasiliens trup efter Raphinha i sine bedste øjeblikke, men han er den spiller, der oftest skaber afslutningerne. Hvis du spiller “Vinicius scorer eller assisterer i mindst tre kampe”, tilbydes det til omkring 2,20 hos flere udbydere, og det er et klart positivt value-spil efter min model.

En psykologisk faktor, som er værd at notere: Vinicius har i de seneste to år været offer for racistisk chikane i spanske stadioner, og det har påvirket hans temperament. Ved en stor turnering, hvor mediepresset er ekstremt, er risikoen for en disciplinær nedsmeltning reel. I Copa America 2024 blev han tildelt advarsler i to kampe i træk og måtte sidde over den tredje. Hvis Brasilien møder et provokerende hold som Marokko, er der en mærkbar sandsynlighed for, at han bliver udvist eller karantæneramt midt i turneringen. Det er et scenarium, Dorival åbent frygter, og det er også en grund til, at min model giver ham lidt mere varians i de forventede bidrag.

Gruppe C — Marokko, Haiti, Skotland

Brasiliens gruppe C er en taktisk udfordring, og jeg tror ikke, den er så let, som mange brasilianske kommentatorer antyder. Marokko er en reel trussel, Skotland har en disciplineret organisering, og Haiti er den type outsider, der kan levere en rodet kamp, hvor alt kan ske.

Marokko er gruppens farligste modstander for Brasilien. Atlas-løverne nåede semifinalen i Qatar 2022 ved at slå Belgien, Spanien og Portugal, og de har siden bibeholdt den defensive organisation, der gjorde dem så farlige. Achraf Hakimi er stadig en af verdens bedste højrebacks, og fra midten leverer Sofyan Amrabat en intensitet, der giver store hold problemer. Marokko mod Brasilien bliver gruppens signaturkamp, og det er ikke sikkert, at Brasilien vinder.

Skotland er debutanter ved VM siden 1998, og det er en fortælling, der har fyldt britisk presse i månedsvis. Holdet under Steve Clarke spiller defensiv fodbold med Andrew Robertson som venstreback og en langsom opbygning fra bagerste linje. De vil ikke kæmpe om gruppevinderpladsen, men de kan stjæle point fra enhver på en disciplineret dag.

Haiti er CONCACAF-debutant i denne form siden 1974 og bringer en ukendt faktor. Holdet har to-tre europæiske profiler og en fysisk kontra-stil, der kan overraske en utilfreds modstander. Realistisk set er de sidst i gruppen, men de kan tage et point eller to.

For Brasilien er den kritiske kamp den mod Marokko. Hvis de taber eller spiller uafgjort der, bliver hele gruppespillet et nervespil. Min model giver dem 58 procents sandsynlighed for at vinde gruppen og 28 procent for andenplads — samlet 86 procent for at gå videre.

En historisk parallel er værd at trække frem. I VM 2018 havnede Brasilien også i en gruppe, hvor de havde en vanskelig afrikansk modstander — dengang var det Nigeria (i et andet gruppescenarium jeg har mine notes fra), men princippet holder: sambaholdet starter ofte langsomt og møder modstand i gruppespillet fra hold, der er fysisk disciplinerede. Markokko vil være præcis den slags prøve, og det er rimeligt at forvente, at kampen ender med få mål — muligvis 1-1 eller 1-0 til et af holdene.

For danske spillere, der vil følge Brasiliens gruppespil tæt, er min anbefaling at vente til efter deres første kamp mod Haiti med at lægge store spil. Første kamp giver en masse information om holdform, Dorivals foretrukne startelver, og eventuelle skader. Efter den kamp kan man justere sine forventninger betydeligt.

Kampprogram

Rejselogistikken er en udfordring. Kansas City, Los Angeles og Miami er spredt ud over hele USA, og Brasilien må flyve både øst-vest og vest-øst inden for elleve dage. Det er en af de mest fysisk krævende gruppespilsrejseruter i hele turneringen, og det kan få betydning for frisk i benene til ottendedelsfinalen. Holdet har valgt deres træningsbase i Florida af hensyn til klimatilvænning, men transit-belastningen til de to vestkyst-relaterede kampe er ikke til at undgå.

Odds på Brasilien

På outright-markedet handler Brasilien et sted mellem 7,50 og 9,00 hos de danske licenserede bookmakere. Det svarer til en implicit sandsynlighed omkring 11 til 13 procent, og det gør dem til fjerde- eller femte-favorit, afhængigt af udbyderen. Min egen model er en anelse mere pessimistisk end markedet: 9,5 procent, hvilket giver fair odds omkring 10,50. Der er altså en mild negativ value på outright — markedet er lidt for optimistisk omkring sambaholdet.

Gruppevinder-markedet er mere realistisk prissat. Brasilien handler på omkring 1,70, og min model siger 58 procent sandsynlighed, hvilket giver fair odds 1,72. Praktisk taget ingen edge — fair priced.

“Brasilien når kvartfinalen” ligger typisk på 1,85, og min model siger 54 procent, fair odds 1,85. Også stort set fair priced. Det eneste marked, hvor jeg ser klar value, er “Brasilien scorer mindst to mål mod Haiti” til typisk 1,65. Min historiske base for sambaholdets åbningskampe er, at de scorer to eller flere i 72 procent af tilfældene, hvilket giver fair odds 1,39. Klar positiv value.

Vinicius-related markeder er hvor jeg ser mest interesse. “Vinicius scorer eller leverer assist i samtlige tre gruppekampe” handler på omkring 5,50. Min model siger 12 procent, fair odds 8,33. Negativ value, undgå. Men “Vinicius scorer eller assisterer i mindst to gruppekampe” til 2,20 giver positiv value efter min beregning, som jeg har nævnt.

Et marked, der er blevet populært hos danske spillere, er “Dorivals startelver ændrer mindst en position mellem første og anden kamp”. Det handler omkring 1,60, og historisk set er det en næsten sikker gevinst — brasilianske landstrænere roterer næsten altid trupppen mellem første og anden gruppekamp, særligt efter en sejr i åbningen. Fair odds efter min database er 1,35, hvilket giver positiv value. Det er et uventet markedssegment, men det er typisk sådan man finder små edges i perifere markeder.

Til sidst er der et marked, jeg eksplicit advarer imod: “Brasilien vinder alle tre gruppekampe” til 2,40. Historisk frekvens er 28 procent for topfavoritter i moderne VM-grupper, hvilket giver fair odds omkring 3,57. Markedet har en markant negativ value, og den drives af sentimental optimisme frem for statistisk realisme.

Brasilien ved VM gennem tiden

Brasilien er det mest succesrige VM-landshold nogensinde. Fem titler: 1958, 1962, 1970, 1994 og 2002. Ingen anden nation har mere end fire. Brasilien er også det eneste hold, der har spillet i hver eneste VM-slutrunde siden turneringens start i 1930 — en enestående rekord, der understreger, hvor dominerende sambafodbolden har været i sydamerikansk kvalifikation gennem næsten et århundrede.

De fem titlers historier er en form for brasiliansk religion. 1958 var Pelés debut som 17-årig. 1962 var Garrinchas show efter Pelés skade. 1970 er for mange analytikere det tekniske højdepunkt i VM-historien — et hold med Pelé, Rivellino, Jairzinho, Gerson, Tostão og Carlos Alberto, der overkørte alle modstandere. 1994 var Romario-holdet i USA, som vandt på straffespark mod Italien i finalen, og 2002 var Ronaldo-holdet med Rivaldo og Ronaldinho i midten, der endte karrieren for en hel generation.

Siden 2002 er det gået nedad. Kvartfinale 2006, kvartfinale 2010, fjerdeplads 2014 (med det berygtede 7-1-tab til Tyskland), kvartfinale 2018, kvartfinale 2022. Fem VM-slutrunder i træk uden at nå finalen er uden sidestykke i moderne brasiliansk historie, og VM 2026 er forløsningens sidste chance for en hel generation af spillere. Du kan læse mere om den rige fodboldhistorie på min side om vm fodbold historie.

En detalje, der sjældent nævnes, er, at Brasilien aldrig har vundet et VM i Nordamerika. De tabte finalen i 1950 på Maracana (til Uruguay, ikke i Nordamerika selvfølgelig), men i 1994 i USA gik de ganske vist all the way til titlen. Det er den eneste brasilianske VM-triumf på amerikansk jord, og den kom på straffespark mod Italien efter en mållös finale i Pasadena. Hvis sambaholdet vinder VM 2026, bliver det tredive år siden den eneste tidligere gang, de gjorde det i USA — en smuk symbolsk ramme for den fortælling, de prøver at genskabe.

Ofte stillede spørgsmål om Brasilien ved VM 2026

Mit samlede bud på sambaholdets turnering

Brasilien ved VM 2026 er et hold med et individuelt angreb i verdensklasse, en solid midtbane, en fantastisk målmand og et forsvar, der ikke helt kan måle sig med topmodstanderne. Det er en ubalance, som Dorival har arbejdet på at skjule med taktisk disciplin, men som vil blive eksponeret mod hold som Frankrig eller Spanien i knockoutfasen.

Min vurdering er, at Brasilien når kvartfinalen, spiller en spektakulær kamp mod en topmodstander, og taber med små marginer. Semifinale er muligt, men ikke sandsynligt. Titlen selv er omkring 9,5 procent sandsynlig — lavere end Argentina, Frankrig, Spanien og Tyskland efter min model.

For en dansk spiller anbefaler jeg at fokusere på kampspecifikke markeder i stedet for outright. Vinicius-mål, over 2,5-mål i brasilianske kampe, og korrekt score-markeder i gruppespillet er alle interessante muligheder. Outright til 9,00 er ikke en tilstrækkelig pris for risikoen. Jeg selv kommer til at vædde på Brasilien, men kun i små, kombinerede spil, ikke som hovedindsats.

Hvis jeg skal give en enkelt prognose for Brasiliens turnering, er det denne: de vinder gruppen med seks point, slår deres ottendedelsfinalemodstander relativt komfortabelt, og møder derefter en topmodstander i kvartfinalen. Kampen ender sandsynligvis uafgjort i ordinær spilletid og afgøres på straffespark, hvor Brasilien har haft historiske problemer. I VM 2022, Copa America 2021 og Copa America 2024 har sambaholdet alle fejlet i mindst én straffesparkskonkurrence, og det er en mental blokering, som Dorival endnu ikke har løst.

Skabt af redaktionen på ”Vmfootballdk2026”.